Google Gennemsigtighedsrapport

Google afviser en anmodning fra det amerikanske justitsministerium om at udlevere registreringer af millioner af brugeres søgeforespørgsler ved at hævde, at anmodningen er "unødvendig, overdrevent bred, ville være besværlig at overholde, ville bringe virksomhedens forretningshemmeligheder i fare og kunne afsløre identificerende oplysninger om brugerne". Anmodningen, der er muliggjort af den amerikanske lov USA Patriot Act, er angiveligt en del af regeringens bestræbelser på at opretholde en lov om online pornografi.

Google lægger det ideologiske fundament for gennemsigtighedsrapporten ved at definere åbne systemer, åben teknologi og fri information. I et afsnit om gennemsigtighed diskuteres værktøjer og andre mekanismer til at dele oplysninger med brugerne, og spørgsmålet: "Hvordan kan du øge brugernes engagement i dit produkt gennem øget gennemsigtighed?" stilles.

Med citatet fra Verdenserklæringen om menneskerettighederne om at "enhver har ret til menings- og ytringsfrihed", lancerer Google værktøjet Anmodninger fra offentlige myndigheder for at oplyse folk om anmodninger fra offentlige myndigheder om brugerdata eller fjernelse af indhold. I erklæringen skrev David Drummond, at "vi håber, at dette værktøj kan belyse omfanget og rækkevidden af anmodninger fra offentlige myndigheder om censur og data i hele verden."

Få måneder efter lanceringen af værktøjet Anmodninger fra offentlige myndigheder tilføjede Google data om forstyrrelser i Googles produkters trafik og kombinerede værktøjerne i den første gennemsigtighedsrapport. Det nye interaktive værktøj var beregnet til at vise brugerne, hvordan politik påvirker adgangen til oplysninger, og skabe grundlag for diskussioner om den frie udveksling af information online.

I disse opdateringer gør Google det nemmere for brugerne at se tendenser i dataene ved at tilføje filtrering på landebasis. Rapporterne begynder også at redegøre for årsagerne til, at Google er blevet bedt om at fjerne indhold såsom påstande om bagvaskelse og hadefulde ytringer. For første gang begynder Google også at løfte sløret for, hvor stor en procentdel af anmodningerne om brugerdata de har efterkommet helt eller delvist.

Dataene kan eksporteres i forskellige maskinlæsbare formater. Udviklere og forskere kan tage dataene og visualisere dem igen på forskellige måder eller kombinere dem med oplysninger fra andre organisationer for at skabe og teste nye hypoteser.

Fem måneder efter at internetdrevne politiske handlinger fører til standsning af PIPA- og SOPA-lovforslagene i USA, afslører en ny tilføjelse til rapporten antallet af anmodninger, som Google modtager fra ophavsretsejere om at fjerne Google-søgeresultater, der angiveligt linker til krænkende indhold.

I juli 2012 begynder Twitter at offentliggøre oplysninger om, hvordan anmodninger fra offentlige myndigheder påvirker informationsfriheden på internettet. I løbet af det næste år følger Microsoft, Apple og Facebook trop og etablerer gennemsigtighedsrapportering som almen praksis i branchen.

Med tilføjelser til siden om anmodninger om brugerdata i USA giver Google også i grove træk oplysninger om, hvor mange nationale sikkerhedsbreve med anmodninger om brugerdata Google modtager, samt antallet af konti, der er tale om.

Den første lækage som følge af Edward Snowdens afsløringer viser, at Verizon er blevet anmodet om løbende at give den amerikanske sikkerhedstjeneste oplysninger om alle telefonopkald i sine systemer på daglig basis. Fortsatte afsløringer af international statslig overvågning vil chokere verden og underbygge vigtigheden af gennemsigtighed online.

Larry Page, CEO, og David Drummond, Chief Legal Officer, erklærer, at "vi har ikke deltaget i noget program, der ville give den amerikanske regering eller nogen anden regering direkte adgang til vores servere". I et opslag på Google-bloggen bemærker de, at PRISM-episoden bekræfter behovet for en mere gennemsigtig tilgang og vigtigheden af Googles egen gennemsigtighedsrapport.

Google, der søger om tilladelse til at offentliggøre flere data om nationale sikkerhedsanmodninger, sender en anmodning til den amerikanske rigsadvokat og FBI, der er underskrevet af Chief Legal Officer hos Google, David Drummond. I brevet anmoder Google specifikt om mulighed for at afsløre oplysninger om FISA-anmodninger for brugerne.

I 2006 lancerer Google Beskyttet browsing, en tjeneste, der identificerer usikre websites på internettet og underretter brugere og webejere om potentielt skadelige websites. I juni 2013 begynder Google at gøre Beskyttet browsing-data tilgængelige, herunder statistikker over forekomsten af fundne usikre websites og notifikationer, der gives til brugerne. Google tilføjer senere et søgeværktøj, der gør det muligt for brugerne at se status for Beskyttet browsing for en webadresse.

Google har understøttet HTTPS, siden det blev lanceret, og i 2010 blev HTTPS gjort til standard. Den nye ændring betyder, at ingen kan snage i meddelelser, når de udveksles mellem brugere og Gmails servere.

I kendelsen finder Europas højeste domstol, at folk har ret til at bede om at få oplysninger fjernet fra søgeresultater, der omfatter deres navne, hvis de er "utilstrækkelige, irrelevante, ikke længere relevante eller for omfattende”. For Google betyder "retten til at blive glemt", at europæere kan bede søgemaskiner om at fjerne visse links fra søgeresultaterne, når en bruger søger på denne persons navn. Nogle få måneder senere føjer Google et afsnit til gennemsigtighedsrapporten, der oplyser om indvirkningen af denne kendelse.

Hensigten med det nye afsnit er at hjælpe brugerne med at forstå, om deres mails er beskyttet af kryptering. Samtidig frigiver Google kildekoden til Chrome-udvidelsen End-to-End til open source-fællesskabet til afprøvning, evaluering og forbedríng.

I denne opdatering tilføjer Google detaljer om antallet af statslige krav om brugeroplysninger i politimæssig efterforskning. Opdateringen dækker også krav om brugeroplysninger under Foreign Intelligence Surveillance Act (FISA) og gennem nationale sikkerhedsbreve (NSL, National Security Letter).

For at svare på brugernes spørgsmål om, hvordan Google bruger deres oplysninger, opretter Google privacy.google.com for at kaste mere lys over, hvilke data Google indsamler, hvordan virksomheden bruger disse data, hvordan brugerne kan holde deres oplysninger sikre med mere.

For at øge sit engagement i sikkerhed føjer Google et nyt HTTPS-afsnit til gennemsigtighedsrapporten, der indeholder data om HTTPS-forbindelse i Googles produkter og på websites på internettet. Oplysningerne bliver hurtigt et værktøj, som fortalere for sikkerhed på internettet bruger til at opfordre til større udbredelse af HTTPS.

I to år har teams hos Google arbejdet på at omdanne de forskellige afsnit i gennemsigtighedsrapporten til én enkelt platform med et ensartet udtryk i alle afsnit. Derudover har disse teams set på, hvordan vi kan levere flere data og mere kontekst i forbindelse med disse data. Den nye udgave af gennemsigtighedsrapporten hædrer det arbejde, Googlere har gjort for gennemsigtighedsmissionen i løbet af de sidste 7 år, og den viser vejen for en fremtid, hvor denne mission vil udvikle sig.

Den 26. februar 2018 udvidede vi rapporten om europæiske fjernelser fra Søgning i forbindelse med privatliv, også kaldet "retten til at blive glemt", så den indeholder data om de typer indhold og de typer websites, som enkeltpersoner anmoder os om at fjerne fra søgeresultaterne. De ekstra data går tilbage til januar 2016, da vores kontrollanter begyndte at annotere hver webadresse, der var omfattet af en anmodning, manuelt, så vi kunne registrere og vurdere omfanget af anmodninger om fjernelse. Udvidelsen faldt sammen med den offentlige udgivelse af en internt udarbejdet forskningsrapport, "Three Years of the Right to be Forgotten" (Tre år med retten til at blive glemt), hvis analyser er baseret på det samme datasæt. Vores mål var at bidrage med oplysninger til den løbende debat om samspillet mellem retten til privatliv og retten til adgang til lovlige oplysninger online.

Den 23. april 2018 offentliggjorde vi vores første kvartalsvise rapport for håndhævelse af YouTubes retningslinjer for fællesskabet, der omfattede data for fjerde kvartal af 2017. Denne rapport offentliggør aggregerede data om vores bestræbelser på at fjerne indhold, der overtræder YouTubes retningslinjer for fællesskabet, og rapporten giver indsigt i, hvordan vi bruger en kombination af maskiner og personer, som rapporterer indhold, til at håndhæve vores politikker i større skala.

Den tyske lov til forbedring af retshåndhævelsen i sociale netværk ("Netzdurchsetzunggesetz" eller NetzDG) trådte i kraft den 1. oktober 2017. Denne lov gjorde det påkrævet at fjerne ulovligt indhold og angive behandlingstider ved sådanne fjernelser på sociale netværk med mere end 2 millioner registrerede brugere i Tyskland. Loven henviser til 22 bestemmelser, som definerer, hvad der anses som ulovligt indhold. Den kræver desuden, at alle tjenester, der er omfattet af NetzDG, indsender rapporter hver 6. måned vedrørende fjernelser i henhold til denne lov. Den 26. juli 2018 offentliggjorde vi vores første NetzDG-rapport.

Ved en række høringer i den amerikanske kongres i slutningen af 2016 gav Google tilsagn om at opfylde fire forpligtelser vedrørende gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med valgrelateret annoncering. Den 15. august 2018 opfyldte vi to af disse fire forpligtelser med udgivelsen af vores første gennemsigtighedsrapport for valgrelateret annoncering, "Politiske annoncer på Google", og den tilhørende samling af annoncemateriale.